Min rejsedagbog 

Hele livet har jeg knoklet for at andre skulle ha`det godt og altid endte det på samme måde og aldrig til min fordel. Et helt arbejdsliv som startede allerede i 11 års alderen på børnehjemmet, nedslidt, på pension og kasseret.

Nej,, nu er det slut, jeg gider ikke mere.

Jeg solgte alt mit happencut, opsagde min bolig, købte en gammel volvo og en campingvogn og vinkede ellers farvel, men den går bare ikke i lille Danmark.

 Efter utallige skrivelser til både kommunen og folketinget, gik det op for mig at man ikke må være på farten hvis man skal bibeholde en pension, man skal have en adresse, så de kan holde øje med hvad man laver. Præcis som da livet startede på børnehjemmet.

Ok,,, så må man jo spille med falske kort og det havde jeg jo lært på Godhavn.

Min ven Svend-aage havde købt en hytte næsten 2000 km. oppe i Sverige ved Polarcirklen, så nu måtte jeg sgu blive Svensker, ved at tilmelde mig der og så fuldføre min plan om at farte rundt i Europa.

##############

Den første oktober 2008 gik starten fra Løgstør og efter et kort ophold hos Svend-aage i Fakse, var det en underlig fornemmelse af frihed, da jeg kørte over øresundsbroen, jeg var igen på vej ud i den store verden, denne gang for ikke at flytte tilbage igen.

Her er jeg næsten 1000 km. oppe i Sverige og har fået en fornemmelse for hvad det er jeg har gang i. Det er så stort og fredeligt, de store skove og søerne. I nat sov jeg på en rasteplads, ved siden af de store lastbiler. Jeg drak morgenkaffe sammen med chauførerne og fortalte dem om mine planer, hold kæft hvor var de misundelige.

Næste nat fandt jeg en lille plads langt fra hovedvejen lige ned til en lille sø, jeg havde lunet mig et par frikadeller og sat mig i vandkanten og så solen falde ned bag træerne, jøsses, hvor havde jeg det godt.

Men hellere måtte jeg komme til køjs og få sovet lidt, Svend-aage havde sagt at han ville køre herop så vi kunne mødes i hans hytte og han skulle jo nødigt komme først.

Vel ankommet til Svend-aages hytte i Norsjø, næsten 2000 km. kørsel fra Løgstør og senere på dagen kom Svend-aage. Det blev til en hyggelig uge, hvor vi fik set os omkring og ordnet en del sager, men han skulle jo hjem igen, så det var lidt trist at skulle vinke farvel.